Kernekraftalliancen arbejder for en teknologineutral tilgang til kernekraft i Danmark og Europa
Alliancen består af virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforeninger, fonde, forskningsmiljøer og eksperter, der ønsker at bidrage til en saglig og fremadskuende dialog om kernekraftens rolle i Danmarks og Europas energiforsyning. Initiativet udspringer af et fælles ønske om at styrke den faktabaserede debat og skabe bedre rammevilkår for innovation, forskning og industri i Danmark.
Nyheder
Pressemeddelelse: Kernekraft er en del af Danmarks og Europas grønne fremtid
En række danske aktører fra forskning, civilsamfund og erhvervsliv etablerer Kernekraftalliancen, et samarbejde, der ønsker at bidrage konstruktivt til den danske debat om moderne kernekraft.
Børsen: Tunge aktører stempler fuldtonet ind i atomkraft: Danmark bør droppe modstand
Danmark skal med på det industrieventyr, der tegner sig for atomkraft, mener en ny alliance anført af bl.a. Dansk Industri og Dansk Metal. Og de ser også gerne værker på dansk jord, hvis det kan betale sig
Formålet med alliancen
Udgangspunktet er objektivitet og teknologineutralitet. Vi vil undersøge kernekraft i dansk kontekst, bidrage med analyser og fremme dialog med politikere, myndigheder og offentlighed, så debatten føres på et oplyst grundlag. Vi vil samarbejde internationalt og vil sikre, at danske interesser er tydelige i EU’s arbejde med små modulære reaktorer (SMR).
Internationale organisationer som FN, IEA og EU-Kommissionen vurderer, at kernekraft kan udgøre en nødvendig og bæredygtig del af en samlet løsning på fremtidens energisystem. Det bør afspejles i dansk energipolitik.
Myte 1
Kernekraft er ikke en bæredygtig energikilde
EU-Kommissionen klassificerer i dag kernekraft som en bæredygtig energikilde på linje med vind og sol. Det bygger på vurderinger fra EU’s uafhængige forskningscenter Joint Research Centre (JRC), som bl.a. fastslår, at når man ser på hele livscyklussen (minedrift, transport, byggeri, drift, affald osv.) er kernekraft en lavemissionsenergikilde på niveau med vind- og solenergi.
FN-organet UNECE bekræfter samtidig, at kernekraft har det laveste natur- og materialefodaftryk af alle energikilder målt per produceret energienhed.
Kernekraft skal derfor anses som en central del af Europas grønne omstilling både i dag og i fremtiden.
Myte 2
Kernekraft er farligt
Kernekraft hører til blandt de tryggeste energikilder målt per produceret energienhed. Ifølge tal fra Oxfords dataplatform Our World In Data har kernekraft, sol og vind færrest dødsfald på samvigttigheden.
Mange forestillinger bygger på historiske ulykker, som ikke afspejler nutidens teknologi eller vestlige sikkerhedsstandarder. Tjernobyl var en sovjetisk reaktor uden de sikkerhedsdesign og krav, der kendetegner reaktorer i Vesten.
Ifølge FN’s strålingskomité UNSCEAR er der i dag registreret omkring 50 dødsfald, der kan knyttes direkte til Tjernobyl-ulykken. At vurdere al kernekraft ud fra Tjernobyl svarer omtrent til ikke at ville sejle, fordi Titanic sank i 1912.
Ved Fukushima døde ifølge UNSCEAR og den japanske regering ingen mennesker af stråling. Der er heller ikke observeret helbredsskader som følge af stråling. Det var jordskælvet og tsunamien, en af de kraftigste naturkatastrofer i moderne tid, som kostede omkring 20.000 mennesker livet.
Nutidens kernekraft bygger på internationale standarder, omfattende sikkerhedssystemer og mere end 60 års global erfaring.
Myte 3
Kernekraft er ikke konkurrencedygtigt
Nogle europæiske projekter er gået over budget. Det skyldtes ofte fraværet af standardiserede designs samt politisk og folkelig modstand, der skabte lange og komplekse godkendelsesprocesser. Erfaringer viser, at standardisering og stabil politisk opbakning giver hurtigere og billigere projekter. Det har især Frankrig og Sydkorea dokumenteret.
Sol, vind og kernekraft kan ikke sammenlignes direkte på produktionspris (LCOE). Et energisystem skal balanceres hele døgnet rundt, hvorfor vi skal se på det samlede system. Når man ser på de samlede systemomkostninger, vurderer flere europæiske analyser i 2025 fra bl.a. EU-Kommissionen og Det Internationale Energiagentur, at kernekraft kan være konkurrencedygtigt i et fremtidigt energisystem med høje andele af vind og sol.
Kernekraft leverer stabil og regulerbar energi, hvilket kan gøre det til et supplement i et grønt energimix og i sidste ende holde omkostningerne nede på et konkurrencedygtigt niveau. Et energisystem med kernekraft kræver også, at der stilles mindre backup til rådighed samt lavere investeringer i udbygningen af elnettet sammenlignet med et system uden kernekraft. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at netomkostninger udgør 10 til 30 procent af el-systemets omkostninger og stiger markant, når andelen af sol og vind vokser. Jo højere andel, jo hurtigere stiger omkostningerne, især pga. behov for nye forbindelser og netforstærkninger.
I dag leverer kernekraft omkring 25 procent af hele EU’s elektricitet og er dermed EU’s største strømkilde. Kernekraft er det stabile fundament, som den europæiske energiforsyning hviler på. Sammen med vind- og solenergi kan kernekraft skabe et konkurrencedygtigt og stabilt europæisk energisystem.
Myte 4
Kernekraft tager for lang tid at bygge
I Europa har nogle af de seneste projekter i Finland og Storbritannien haft meget lange byggetider. Forsinkelserne skyldes ifølge OECD/NEA primært, at der var tale om førstegangsdesigns (FOAK) af reaktorene samt manglende standardisering og harmonisering, regulering og leverandørkæder, hvilket øger både kompleksitet og byggetid.
I Sydkorea derimod har man vist, at det kan gøres meget hurtigere. Lovgivning, det regulatoriske grundlag, og den folkelige opbakning, har historisk også spillet en rolle i tempoet af udbygningen.
Når lande bygger samme reaktordesign flere gange, falder byggetiden markant. Den globale median byggetid for kernekraftværker er omkring seks år ifølge FN’s Internationale Atomenergiagentur (IAEA). I et land som Japan er der eksempler på kernekraftreaktorer, der er blevet opført på helt ned til fire år.
SMR-teknologi kan reducere tiden yderligere, fordi store dele af værket produceres som modulære fabrikskomponenter. Det kan i bedste fald bringe byggetiden ned på tre til fire år.
Hvis et land som Danmark skal have kernekraft, vil det ifølge det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) tage 10 til 15 år. Her er der ikke kun tale om byggetid. Vi skal i Danmark også have opbygget et regulatorisk system samt uafhængige myndigheder, der kan håndtere sikkerhedsvurderinger, godkendelser, tilsyn og overvågning af hele kernekraftområdet.
Myte 5
Affaldet er et uløseligt problem
Det er en skrøne, at affaldet fra kernekraft skulle udgøre et uløseligt problem. Alle energikilder producerer affald, og kernekraft er faktisk den eneste, der tager 100 procent ansvar.
Der er i dag bred videnskabelig konsensus om, at dybdegeologiske lagre, som dem Finland og Sverige etablerer, er en sikker og ansvarlig måde at opbevare brugt brændsel på. Dette fastslås af EU’s uafhængige forskningscenter (JRC).
En stor del af brændslet kan desuden genanvendes. Frankrig genbruger allerede en stor del af deres brændsel, og nye reaktordesigns under udvikling, herunder designs fra danske virksomheder, kan genbruge det brugte brændsel.
Men det er vigtigt at understrege, at selv hvis Danmark aldrig bygger kernekraft, skal vi alligevel etablere et slutdepot. Danmark har allerede radioaktivt affald fra sundhedsvæsenet, industrien og de tidligere forsøgsreaktorer på Risø. Folketinget besluttede i 2018, at et dansk slutdepot skal stå klar senest i 2073. Dette slutdepot skal leve op til de samme internationale retningslinjer, som depoterne i Sverige og Finland.
Den uafhængige forskningsinstitution GEUS under Klima, energi og forsyningsministeriet har identificeret egnede lokationer i Danmark, som lever op til FN’s internationale standarder for deponering af radioaktivt affald.
Konklusionen er klar. Affald er ikke et teknisk problem. Det er et politisk problem. Løsningerne findes. De fungerer i praksis. De er internationalt anerkendte.