Nogle europæiske projekter er gået over budget. Det skyldtes ofte fraværet af standardiserede designs samt politisk og folkelig modstand, der skabte lange og komplekse godkendelsesprocesser. Erfaringer viser, at standardisering og stabil politisk opbakning giver hurtigere og billigere projekter. Det har især Frankrig og Sydkorea dokumenteret.

Sol, vind og kernekraft kan ikke sammenlignes direkte på produktionspris (LCOE). Et energisystem skal balanceres hele døgnet rundt, hvorfor vi skal se på det samlede system. Når man ser på de samlede systemomkostninger, vurderer flere europæiske analyser i 2025 fra bl.a. EU-Kommissionen og Det Internationale Energiagentur, at kernekraft kan være konkurrencedygtigt i et fremtidigt energisystem med høje andele af vind og sol.

Kernekraft leverer stabil og regulerbar energi, hvilket kan gøre det til et supplement i et grønt energimix og i sidste ende holde omkostningerne nede på et konkurrencedygtigt niveau. Et energisystem med kernekraft kræver også, at der stilles mindre backup til rådighed samt lavere investeringer i udbygningen af elnettet sammenlignet med et system uden kernekraft. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at netomkostninger udgør 10 til 30 procent af el-systemets omkostninger og stiger markant, når andelen af sol og vind vokser. Jo højere andel, jo hurtigere stiger omkostningerne, især pga. behov for nye forbindelser og netforstærkninger.

I dag leverer kernekraft omkring 25 procent af hele EU’s elektricitet og er dermed EU’s største strømkilde. Kernekraft er det stabile fundament, som den europæiske energiforsyning hviler på. Sammen med vind- og solenergi kan kernekraft skabe et konkurrencedygtigt og stabilt europæisk energisystem.